Søg avanceret

8 januar 2013 af Flemming Lippke
Du kan søge på mange kilder og typer af materialer i søgefunktionen. Her får du et par gode tips til avancerede søgeteknikker, der kan præcisere dine søgninger.

Materialetype
Du kan finjustere din søgning, ved at skrive et materialetype efter dine søgeord. Du kan bruge typer som ”bog”, ”cd” og ”dvd”. Prøv f.eks. at søge efter en film med Scarlett på dvd. Du skriver [Scarlett + dvd] i søgefeltet og trykke på findknappen - så vil film med Scarlett dukke op på dvd.

Du kan også prøve at skrive dogs + blu ray. Så finder du filmen Reservoir dogs på Blu ray dvd.

Titler eller sætninger
Du kan søge på en specifik titel - eller en konkret ordsammensætning. Her skal du bruge citationstegnet ” på begge sider af søgesætningen.

 

Hvis du søger på ”de uanstændige”, søger maskinen på de eksakte ord i den rækkefølge de er skrevet.

 

Vil du søge specifikt på en forfatter, titel, emne, materialetype og udgivelsesår kan du vælge at bruge en kodesøgning. Søgesystemet anvender Dublin Core og derfor er det DC koder som du skal anvende til kodesøgningen, i stedet for de koder der anvendes i f.eks. bibliotek.dk.

Her ser du en oversigt over de koder du kan anvende i søgefeltet.

Forfatter DC kode [dc.creator=]
Her søger du efter en bestemt forfatter, kunstner eller person. Det kan være du er interesseret i musik lavet af Duke Ellington eller er interesseret i forfatteren Leif Panduro

Eksempel - du søger efter Ellington 

Eksempel - du søger efter Panduro

Varianter af dc.creator:
dc.creator=panduro   søger forfattere med navnet Panduro.
dc.creator=leif panduro  søger navnene Leif og Panduro.
dc.creator=”leif panduro” søger kun på forfatteren Leif Panduro

Titel DC kode [dc.titel=]
Her søger du efter en bestemt titel. Det kan være en titel på en bog, et stykke musik eller filmtitel. Du kan vælge at søge på et eller flere ord i titlen, eller hele titlen. Det er vigtigt at være opmærksom på at de ord du vælger bør være signifikante.

Eksempel - du søger efter bogen De uanstændige af Leif Panduro.

Vilkårlig placering:
dc.title=uanstændige = titler hvor ordet uanstændige indgår.

Specifik placering:
dc.title=”de uanstændige” = titler hvor ordene de uanstændige indgår.

Emne DC kode [dc.subject=]
Her søger du efter et emne. Det kan f.eks. være vindmøller, astrologi, genteknologi

Eksempel - du søger efter emnet genteknologi

Materialetype DC kode [dc.type=]
Her søger du på typen af materialer. Det kan være en bog, cd, dvd, wii, lydbøger og andre typer materialer. Lydbøger kan du også søge frem med type koden.

Årstal DC kode [dc.date=]
Du kan søge materialer fra et bestemt år. Det giver ret mange hits, så det er en god ide at kombinere det med f.eks. et materialetype eller emne. 

Eksempel: Find romaner om familier udgivet i bogform i år 2011 

Forlag DC kode [dc.publisher=]
Nogle gange kan du have brug for at afgrænse din søgning til et enkelt forlag. Her skal du bruge koden dc.publisher. Det giver et stort resultat og bør kombineres med f.eks. emne eller forfatter. En søgning på gyldendal alene giver et resultat på 5 cifre.

Eksempel på en kombineret søgning med forlag og emne:

ISBN DC kode [dc.identifier=]
Her søger du efter ét bestemt materiale. Det kan være en bestemt bog, hvor du har isbn nummeret på bogen.

Eksempel - Vi har isbn nummeret på bogen Almanak med Claus Meyer.

Sprog DC kode [dc.language=]
Her søger du efter materiale på et bestemt sprog. Det kan være en bog på tysk, engelsk eller fransk.
Eksempel - du søger efter materialer på italiensk



Sprogkoder der anvendes hyppigt:

Arabisk [ara]
Bosnisk [bos]  
Engelsk [eng]
Fransk [fre] 
Hindi [hin]

Italiensk [ita]
Norsk [nor]
Persisk [per]
Polsk [pol]
Russisk [rus]  

Serbokroatisk [ser]
Spansk [spa]
Svensk [sve]
Tyrkisk [tur]
Tysk [ger]

Filtreringsværktøjet
Du kan finjustere din søgning med boolske operatorer, til at kombinere, ekspandere eller afgrænse din søgning. Der findes grundlæggende tre operatorer. Det er ”AND”, ”OR” og ”NOT”. Du kan kombinere f.eks. forfatternavne, emneord og titel, ved at bruge en af de tre operatorer. Hvilken operatorer der er bedst at bruge, afhænger af hvilket resultat du er interesseret i.

Du kan se hvordan de virker i praksis herunder:

AND operatoren 
kombinerer dine søgeord og "AND" bliver automatisk tilføjet mellem dine søgeord i søgefunktionen. Det betyder, at det giver dig et søgeresultat med materialer, hvor alle de søgte ord indgår. 

 

Søger du på ordene ”heste Island”, får du alle materialer der indeholder en kombination af heste og Island.

NOT operatoren
bruger du til at afgrænse din søgning, og er et effektivt filter værktøj, der gør det muligt at fjerne ord hurtigt og nemt. Det er særligt nyttigt, når det kombineres med flere søgeord. Det ord som står bagefter ”not” i din søgning sorteres væk.

Søger du på ”heste not Island” får du materialer om heste, der ikke indeholder noget om Island. Hvis du vil sortere flere ord fra skal du bruge flere ”not” - f.eks. ” heste not island not hvaler”.

OR operatoren
bruger du til at ekspandere din søgning. Denne søgning vil producere mange hits. Denne type søgning er nyttig, når du har relaterede emner, eller hvor der er flere navne for det samme emne.

Søger du på ”heste or  Island” får du et resultat der indeholder materialer med heste og materialer med Island, samt materialer der indeholder både heste og Island.

 

Fandt du ikke det du søgte?
Hvis du ikke finder, hvad du søger, kan det skyldes, at der måske er en stavefejl eller tastefejl. Du kan også prøve at bruge varianter af de ord du søger på.

Undlad at bruge symboltegn f.eks. "&" i søgningen.

Får du stadig ingen resultater, er det måske fordi biblioteket ikke har det materiale du søger. Giver din søgning ikke noget resultat, kan du prøve at søge videre i bibliotek.dk.