Fredericia Bibliotek

Følg med i det nyeste fra bibliotekets bogblog, historieblog og nyt fra vores arrangementer.   Bliv fan af os på facebook - Fredericia Bibliotek

 

 

Hvor finder du en læsekreds ... ? 

Få en fælles snak om bøger i en rar atmosfære, og Fredericia Bibliotek har hjulpet flere læsekredse i gang.  Vi hjælper dig med at møde andre der deler din glæde ved at læse og diskutere bøger – du behøver ikke engang være fuldblods læsehest! Du får besked når vi har fundet et antal med samme interesser som dig. Du kan tilmelde dig bibliotekets læsekredsservice, hvor vi tilbyder dig at vi prøver at finde en læsekreds der passer til dig. Du kan også lave et opslag hos din lokale indkøbssted, boligforening, sognehuset eller biblioteket.    

Hvad vil I læse?
Du kan bestille en af de mange romankasser vi har til byens læsekredse. Det er en god ide at lade den samme person stå for bestilling og afhentning af romankasserne. Vi tilbyder at I kan låne bøger så alle i læsekredsen kan læse et eksemplar samtidig. Dog kan vi ikke garanterer de nyeste og mest efterspurgte titler. I bestiller titlerne på Biblioteket. Det er en rigtig god ide at bestille i god tid før i skal læse og diskutere bogen. I kan også aflevere flere ønsker for f.eks. hele efterårssæsonen og aftal med biblioteket en afhentningsdato. 

Hvor kan I hente idéer til læsning?

  • få tips hos bibliotekaren
  • få tips i aviser, tidsskrifter, radio og tv
  • få bogtips fra biblioteket
  • få tips fra Internettet f.eks. www.litteratursiden.dk 
  • vælge en bestemt forfatter
  • vælge et bestemt emne eller genre
  • vælge de gamle klassikere eller filmatiserede bøger

Du kan blive medlem af litteratursidens læseklubber i en af de mange læseklubber der er på litteratursiden.dk. I læseklubberne er der 10 - 15 medlemmer, som typisk vil læse 1 bog om måneden og derefter skrive om deres oplevelse med bogen her på siden. Læs mere om de enkelte læseklubber.

Få besked når der er nye indlæg i læseklubberne

Bestilling af bøger til læseklub / Læsekreds >>

Hvordan får I begyndt en diskussion?
Det er godt at lade én person være ansvarlig for at lave et oplæg og være ordstyrer til bogen. Arbejdet består også i at finde anmeldelser af bogen på biblioteket og finde noget omkring forfatteren. Du kan også bruge www.litteratursiden.dk til  supplerende oplysninger om bøgerne og deres forfattere.

Forslag til spørgsmål I kan diskutere:
En analysemodel kan bruges som udgangspunkt i jeres diskussion. Du kan få en analysemodel på biblioteket. Det man kan diskutere fra en analysemodel kan være bogens temaer, genre, tid, sted og miljø... og meget mere. I kan også diskutere om der er andre forfattere der skriver på samme måde eller om I synes bogen er godt skrevet og giv gerne eksempler på det. Der er mange indgange til at diskutere en bog. Spørg på Biblioteket efter forskellige modeller til analyse af tekster.