Skal vi spille sammen?

Skal vi spille sammen?

16 februar 2012 af Børnebibliotekaren
Det er skønt at have vinterferie. Men man kan komme til at kede sig, og hvad skal man så lave?

 

Hvad gør man, når vennerne er på ferie, og man selv går og keder sig? Hvis vejret er godt, kunne man udforske naturen. På biblioteket er der flere bøger med ideer til, hvad man kan lave om vinteren f.eks. "Hurra det er vinter" skrevet af Jørn Jensen.

 

Det kan også være, at man hellere vil hygge sig indendørs f.eks med at bage, klippe klister eller stenmaling. Her kan biblioteket også hjælpe. Du kan låne både bagebøger og en masse kreative bøger på biblioteket.

 

Måske er du mere til computerspil? Så kan du gå ind på vores hjemmeside og klikke på linket netspil i højre hjørne af siden. Her kan du låne computerspil over nettet lovligt og helt gratis.

 

Der er spil for hele familien. De mindste kan hygge med Hugo, Mumitroldene eller Rasmus klump. For de lidt ældre er der forskellige dyrespil, strategi- og eventyrspil.

De ældste kunne evt. prøve nogle af spillene fra Serious Games Interactive. Der er en prisvindende udvikler af spil, simulationer og virtuelle verdener. Her kan man lære om børnesoldater og menneskesmugling.

 

For at låne spillene skal du bare være oprettet som låner på Fredericia Bibliotek.

God spillelyst!