En lille historie om noget lækkert svineri

En lille historie om noget lækkert svineri

15 december 2011 af Historiebloggen
Til jul skal vi have ribbensteg og sylte, medister og leverpostej. Så sender vi en venlig tanke til leverandøren: svinet, der lægger kød til hele svineriet!

Vi har elsket dem lige siden vi var vikinger, svinene.
De faldne helte i Valhal åd sig dagligt mætte i kødet fra galten Særimner, der derefter genopstod, klar til at blive spist igen.

I gamle dage sendte vi svinene ud i skoven, hvor de kunne rode rundt i jorden og spise olden, og derudover levede de af affald.
Intet gik til spilde hverken hos bager eller brændevinsbrygger, ja selv slagteren havde svin gående, der blev fodret med slagteaffald. Møddinger og lossepladser var også fulde af godt foder!
Faktisk levede svinene så godt, at de blev en plage i byerne. De ødelagde meget, ja ved indgangen til kirkegårdene måtte man lave dyreriste, så svinene ikke kunne komme derind.

Men kødet, det kan vi lide: ribbensteg og sylte, medister og leverpostej og alle de andre gode retter, der kan laves af det dejlige svin.

Min kilde til ovenstående er Else-Marie Boyhus: "Grisen - en køkkenhistorie"