Hvordan er en jul lige efter bogen for dig?

Hvordan er en jul lige efter bogen for dig?

6 december 2011 af Børnebibliotekaren
Danmarks største læseprojekt Ordet Fanger giver alle børn i alderen 9-14 år mulighed for at skrive om den perfekte jul.

Ordet Fanger sætter fokus på børns lyst til at læse, men også til at skrive. Her i julemåneden afholder de Danmarks hyggeligste skrivekonkurrence for børn, hvor det handler om at beskrive den perfekte jul, uanset om man har oplevet den eller bare bruger sin frie fantasi.

Børnene skal skrive en julehistorie på 300-500 ord. Det kan være en novelle eller måske et digt. Konkurrencen løber fra d. 3.-31. december. Vinderen findes d. 31. januar 2012. 

Ordet Fanger finder de 10 bedste bidrag, som alle kommer til at indgå som kapitler i en elektronisk julebog, som kan ses på www.ordet-fanger.dk

Forfatteren til den allerbedste julehistorie om den perfekte jul får et års forbrug af bøger, samtidig med at vinderens klasse får besøg af en professionel forfatter.

Læs mere om konkurrencen og reglerne på www.ordet-fanger.dk Deltagerne skal indsende deres bidrag på konkurrence@ordet-fanger.dk