Går du i stå på Internettet?

Går du i stå på Internettet?

26 januar 2012 af Arrangementer
Så kan der være hjælp at hente, når Fredericia Bibliotek holder spørgetime

Har du problemer med din NemID? Går det galt, når du downloader en e-bog eller når du skal vedhæfte en fil til en mail? Måske er der noget helt andet, du er i tvivl om på nettet.

Kom og spørg, så forsøger vi at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig videre.
Vi holder den første spørgetime onsdag den 1. februar kl. 11.

De næste gange bliver 7. marts kl. 12 og 11. april kl. 11.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, så mød bare op. Det er gratis. Spørgetimen foregår i Fakta & Viden på 1. sal.