|
Huguenotterne
Huguenotterne var franske protestanter,
medlemmer af den reformerte kirke, der blev grundlagt i 1550 af John Calvin.
Deres
historie begyndte i 1685, under Ludvig d. 14., da de katolske magthavere fik ophævet det
Nantiske Edikt, som hidtil havde garanteret dem tros- og bekendelsesfrihed. De blev hermed
stillet overfor valget mellem kætterbålet eller landflygtighed, og i tusindvis forlod de
Frankrig og slog sig ned over hele verden. Forgæves havde man forsøgt at få huguenotterne til at gå over til katolicismen ved
skiftevis at chikanere og lokke med bl.a. pengepræmier. I 1680 blev det forbudt at gå
over til protestantismen, og at protestanter giftede sig med katolikker. For at sætte en
stopper for protestantiske gudstjenester lukkede man under forskellige påskud de kirker,
som de havde bygget efter udstedelsen af det Nantiske Edikt.
Huguenotterne fandt sig tålmodigt i alt. Man måtte altså gribe til skrappere midler.
Kirker og mødelokaler blev nu jævnet med jorden, og protestantiske gudstjenester, selv
private andagter i hjemmene, blev forbudt, præsterne landsforvistes, og alle børn skulle
nu døbes af katolske præster. Den eneste måde at slippe for forfølgelse var at forlade
landet, hvilket var forbudt og næsten umuligt. Frankrig kunne nemlig ikke undvære den
værdifulde arbejdskraft, som huguenotterne repræsenterede.
Alligevel holdt huguenotterne fast ved deres tro, og det lykkedes titusinder at slippe
over grænsen og komme til Schweiz, Nederlandene, Brandenburg og England
osv. En del kom
med tiden til Danmark, hvor en koloni slog sig ned i Fredericia.
At Danmark blev tilflugtssted for de reformerte hænger sammen med, at Christian d. 5.
var gift med en prinsesse af Hessen, Charlotte Amalie, som bekendte sig til den reformerte
tro. Han udstedte i januar 1685 et kongeligt privilegium for de reformerte - de var kendte
for at være både flittige og dygtige - der ville komme til Danmark og slå sig ned, men
ingen var dengang interesseret.
Under den Store Nordiske krig havde Fredericia lidt meget. Selv om man ikke deltog i
selve kampen, var byen udpint af skatter, handel og næring var i nedgang, og fattigdommen
hærgede. Atter gik kongens, nu Frederik d. 4.s, tanker til de landflygtige reformerte, som
han vidste var dygtige til at dyrke tobak. Tobak var dyr at importere, og forbruget
var stigende. Tanken var at blive selvforsynende, at undgå import, og på den måde få
rettet op på økonomien
I 1719 sendte kongen den franske oberst du Boulet til Brandenburg for at overtale en
del af de huguenotter, der havde slået sig ned der, til at flytte til Fredericia. Oberst
du Boulet kom tilbage fulgt af tre repræsentanter, som skulle undersøge forholdene i
byen. Fredericia var religiøst, moralsk og nationalt en køn sammenblanding, så
Huguenotterne var noget betænkelige. Men jorden var fin. Uden videre lod de sig dog ikke lokke
herop, men opstillede en lang række krav, som man i det store og hele efterkom Det var en
helt ny situation. Fra at være et forfulgt folk var de nu så eftertragtede, at de kunne
tillade sig at stille krav.
Huguenotternes krav, eller privilegier som de kaldtes, blev underskrevet af Frederik d.
4. den 15. november 1720. I Fredericia havde de nu lov til frit at dyrke deres religion,
de fik tilladelse til at bygge kirke, holde skole, indrette eget fattigvæsen, og kongen
lovede at betale den reformerte præst 300 Rdr. årligt i 10 år. Han gav desuden
tilladelse til, at de måtte have deres egen dommer i indre stridigheder. De fik anvist
byggepladser og tømmer til favorabel pris. I 20 år var de fritaget for indkvartering af
soldater, og både de og deres børn slap for soldatertjeneste. De fik endda gennemført,
at deres præst fik funktion som deres egen borgmester med samme beføjelser som byens
borgmester. For at sætte gang i tobaksdyrkningen blev den tobak, som de avlede på byens
jorder, i 20 år fri for told og afgifter. Det vigtigste var dog de jordarealer, man fik
overladt, og som kom til at danne menighedens faste økonomiske grundlag.
Kongen havde i sandhed være gavmild. Fredericiaborgerne følte det bittert
uretfærdigt. Til syvende og sidst var det nemlig dem, der måtte betale omkostningerne
Kongens tilbud og løfter om privilegier virkede efter deres hensigt. I Maj 1720 ankom
de første 15 reformerte familier (84 personer) til Fredericia, og flere kom til de
følgende år. I 1721 var der i alt 61 familier (224 personer) og endnu 18 familier var
på vej.
Så mange tilflyttere gav imidlertid problemer for byen, som ikke var i stand til
pludselig at huse alle de mange mennesker, og borgerne i Fredericia var uvillige til at
hjælpe. Øvrigheden måtte gribe ind og skaffe dem tag over hovedet.
Huguenotterne etablerede sig fra første færd som en sluttet enhed. Det lå ikke til
den reformerte tro at missionere eller skaffe tilhængere. De bosatte sig i kvarteret ved
Kongens- og Dronningensgade, som stadig kaldes "Persillekvarteret", fordi de
kantede deres bede med persille. Her kom også kirke, skole og præstegård senere til at
ligge. Forenede af privilegierne og dyrkning af jorden, i tro, tradition, sprog, afstamning
og indbyrdes ægteskaber oprettede de et "lille Frankrig" i det i forvejen så
blandede Fredericia. At de var fransktalende var også med til at isolere dem.
Efterhånden svigtede den yngre generation dog modersmålet, som afløstes af en
besynderlig blanding af jysk, franske brokker og især tysk, som de lærte af de
udenlandske soldater, de fik i kvarter.
Huguenotterne kom til Fredericia som tobaksplantører, men de medbragte også
kartofler, bønner, roer, kål og hvede. De lærte danskerne at spise kartofler!
Omkring 1800 var antallet af huguenotter vokset fra 250 i 1767 til det dobbelte. Der
stod stor respekt om det lille reformerte samfund, hvis liv var præget af strenghed og
fred. Der var ingen slagsmål, voldsomheder eller uhæderligheder af nogen art.
Huguenotterne var flittige og hæderlige, og de kom til at betyde meget, både moralsk og
materielt, for stabiliteten i Fredericia. Omegnens bønder skelede nysgerrigt til
Fredericias "Kalifiner", som de kaldte dem, og tog på mange områder ved lære
af dem.
Tobaksdyrkningen var huguenotternes hovedbeskæftigelse, og da de ikke skulle betale
told, blev det efterhånden en rigtig god indtægtskilde, som bl.a. gjorde det økonomisk
muligt for de unge at gifte sig tidligt. I koloniens tidligste tid skulle børn i
ægteskaber mellem reformerte og lutheranere efter loven opdrages i den lutherske religion.
Det var derfor nødvendigt for koloniens overlevelse, at de unge giftede sig indbyrdes,
ellers ville samfundet langsomt svinde ind.
Efterhånden som konkurrencen fra udlandet øgedes, faldt interessen imidlertid for
Fredericia-tobakken, og i begyndelsen af det 19. århundrede var det slut med
tobakseventyret.
Huguenotterne havde i begyndelsen ingen kirke, men en huskirke i Dronningensgade.
Styrelsen bestod af 6 af samfundets ældste plus præsten, som var født formand. Men
takket være velyndere kunne man i 1725 lægge grundstenen til Den Reformerte Kirke i
Dronningensgade. Elleve år senere, d. 1. april 1736, fandt indvielsen sted.
Det daglige sprog blandt huguenotterne var efterhånden udelukkende tysk, kun få
forstod fransk. Det lykkedes pastor Jean Dalgas i 1809 at få gennemført en bestemmelse
om, at man så vidt muligt skulle sørge for at børnene lærte fransk både i kirken og
skolen, og forældrene forpligtede sig til at tale fransk med deres børn hjemme.
Men det var vanskeligt at bevare det franske sprog. Menigheden stod i 1821 uden
præst, og forstanderskabet forsøgte forgæves at skaffe en fransk. Til sidst besluttede
de at antage en tysk. Sproget blev nu tysk både i kirken og skolen. Men selv om tysk blev
det officielle sprog, blev det reformerte samfund ikke tysk og følte sig aldrig som
tyskere. Nationalfølelsen gik senere direkte fra fransk til dansk.
I 1922 blev den første gudstjeneste holdt på dansk. Siden prædikedes afvekslende på
dansk og tysk, og fra 1924 blev konfirmationen foretaget på dansk.
Indtil Grundloven af 1849 havde Frederica-kolonien sin egen selvstændige organisation
og administration, men da loven pålagde lighed i regeringens forhold til alle landets
indbyggere, kunne denne særstilling ikke længere opretholdes. På én gang ophævedes
privilegierne, og man måtte nu, som alle andre borgere i landet, betale
skat og fik
pålagt værnepligt.
Endnu i vore dag eksisterer der en levedygtig reformert menighed i
Fredericia, hvor man stadig kan møde efterkommere af de første kolonister,
der kom til byen for 280 år siden, og franske familienavne minder om det
værdifulde befolkningstilskud, som Ludvig d. 14’ s religionsterror bragte
hertil.
Da huguenotterne kom til Fredericia, mente bystyret, de mest var til besvær og gerne
kunne være blevet væk. Men tingene ændrede sig, og ved menighedens 250 års jubilæum i
1969 viste byens øvrige borgere deres respekt i form af en mindeplade på
rådhuset for
de gamle reformerte slægter, med indskriften: "Som gode borgere satte de deres præg
på byen"
Ved Fredericias 300 års jubilæum i 1950 havde den reformerte menighed rejst en
obelisk som tak for det fristed, deres forfædre fandt i byen 230 år tidligere.
Ulla Mather for Bibliotekerne i Fredericia kommune
Kilder - et udvalg:
Klik på forfatterens navn for at slå bogen op i Bibliotekets database :
- Cecilie Thams Nord Hansen : De fransk-reformerte i Danmark : den fransk-reformerte
menighed i Fredericia og spørgsmålet om bevarelse af en selvstændig identitet som
religiøst, kulturelt og socialt samfund. 77 sider. Århus Universitet 1992.
- Jean Orieux : Katarina af Medici eller Den sorte dronning.
2 bind. Omhandler ikke
direkte huguenotternes historie, men Katharina af Medici, Dronning af Frankrig, er
uløseligt forbundet med huguenotternes historie og skæbne. Forum 1989.
- Alfred Jeppesen : Kongens kolonister. De fransk-reformerte i Fredericia. 149 sider
med fyldige og opdaterede oplysninger lige fra starten i Frankrig og Tyskland, til
oprettelsen og koloniens udvikling op til 1980. Thanning & Appel 1982.
- A. Devantier : Huguenotterne i Fredericia 1719-1969. 95 sider. Udgivet af Den
Reformerte menighed 1969.
- J. Hedemann Baagøe : De reformerte og tobaksdyrkningen i Fredericia . 20 sider.
Fredericia Museum 1969.
- J. Hedemann Baagøe : De 4 trossamfund i Fredericia.
15 sider. Fredericia Museum
1964. Omhandler; De Reformerte, Jøderne, Katolikkerne og Lutheranerne.
- Andre Maurois : Frankrigs historie . Bind 1. Hagerups Forlag 1950. Heri side155-185
(Hvorledes reformationen skabte et politisk parti i Frankrig mm.).
- Hjalmar Holmquist og Jens Nørregaard : Kirkehistorie. Bind II : Den nyere tid .
Fotografisk genoptryk af 3. på ny omarbejdede udgave Schultz Forlag 1949. Akademisk
forlag 1992. Heri side 266-275 (Huguenotkampene i Frankrig).
- Kr. Erslev : Det sekstende aarhundredes historie . Gyldendal 1929. Heri side 243-280
(Religionskrigene, Bartholomæusnatten, Henrik III, Nederlandene og Henrik IV.)
- Louis Battifol : Frankrigs Historie fortalt for alle. Bind 3 : Renæssancens
aarhundrede i Frankrig. Henrik Koppels Forlag 1925.
Heri side 157-318 (Meget detaljeret om optakten til, og udviklingen af religionskrigene
i Frankrig i 1600-tallet.)
- Wilhelm
Staehelin : De reformerte i Fredericia 1719- 29.september 1919 . 14 sider
udelukkende om Fredericiaforhold. Fredericia Centraltrykkeri 1919. Vi har bogen på
Lokalhistorisk samling i 27.65
- Jacob Ludwig : Die reformierte Gemeinde in Fredericia. 137 sider på tysk med
detaljerede oplysninger om reformerte i Fredericia (historie, navne, familier, aftaler
mv.). E.S. Jessens Boghandel, Fredericia 1886/ C.Ed. Müllers Verlagsbuchandlung Bremen
und Leipzig. Vi har bogen i Lokalhistorisk samling i 27.65
- Salmonsens leksikon . I det gode gamle danske leksikon "Salmonsens"
er der en god fyldig artikel om Hugenotterne. God, hvis du
har brug for et hurtigt og korrekt overblik.
- Lukman, N.C.: Fredericia-Kolonien:
vort lille Frankrig. Århus, Universitetsforlaget, 1939.
288 sider
Tidsskriftartikler:
- Personalhistorisk Tidsskrift årg. 109 nr.1 (1989) (s.90-98 ; de fransk-reformerte i
Danmark)
- Personalhistorisk Tidsskrift årg. 106 nr.1 (1986) (s.83-94; Franske reformerte som
udvandrede til Danmark. Haves på magasin i 99.1
Avisartikler:
Der har været skrevet en del om Huguenotterne i Fredericias aviser, det har
typisk været i forbindelse med mærkedage omkring Huguenotterne i Fredericia. Vi har
Fredericia Dagblad på mikrofilm fra 1881 til i dag, Fredericia avis fra 1849-1939,
og Fredericia Socialdemokrat fra 1898 til 1948. Vi har også en del klip fra gamle aviser,
de vil senere overgå til Lokalhistorisk arkiv. Nedenstående artikler er af en vis
størrelse og kan anbefales som supplerende læsning :
- Fredericia Socialdemokrat, Mandag 29. september 1919 : 200 års jubilæet i Dag.
1719-1919 : De fransk reformerte i Fredericia.
- Fredericia Dagblad, Mandag 06. oktober 1919 : Den reformerte menighed.
Mindegudstjeneste med altergang. Beretning fra mindehøjtidelighederne i forbindelse med
200 års dagen (gotiske bogstaver).
- Fredericia Avis, Onsdag 19. oktober 1927 : Den reformerte menighed i Fredericia i
ældre tid. Radio-foredrag af kommunelærer Poul Winding, Fredericia. Stor artikel på én
hel avisside (dvs. 2 A3)
- Jyske Tidende, Søndag 24.september 1944 : 225 års dagen i den reformerte menighed. Et
lille rids over de reformertes historie fra masseindvandringen fra Frankrig.. Af Olaf
Rasmussen. (avisklip).
- Fredericia Dagblad, 28. september 1944 : En mindedag i den reformerte menigheds
historie. Beretning fra 225 års dagen. Af d.d.
- Kristeligt Dagblad, Mandag 07. april 1952 : Fredericias reformerte hjørne er
stadig levende og fransk. Lidt om hvordan kirkegangen er for de reformerte. Af Axel Holm
(avisklip).
- Kristeligt Dagblad, 17. august 1955 : Fredericia stadig præget af de reformerte
slægter. Af Axel Holm. Knap en avisside med bl.a. interview af Marie
Devantier, født
Honoré, dengang ældste blandt de reformerte (avisklip).
- Jyske Tidende, 23. april 1963 (1967?) : For de reformerte skolebørn var ferier et
ukendt begreb. Større artikel 2/3 avisside om undervisningen i Den Reformerte Skole. Af
Eduard A. Nissen (avisklip).
- Fredericia Dagblad, 23. oktober 1963 : Efter blodige begivenheder fandt de reformerte
fred i Fredericia. Fra foredrag af C. Binzer Herman. Fylder ca. ½ avisside.
- Aktuelt (jysk), Tirsdag 17. januar 1967 : En by for folk der "haver gjort
dødsslag eller anden misgjerning". Af Claus Vendelhaven (avisklip).
- Aktuelt (jysk), Mandag 23. januar 1967 : De reformerte (efterfølger til ovenstående
artikel) (haves pt. Ikke).
- Kristeligt Dagblad, Torsdag 18. september 1969 : Lille Frankrig i Fredericia ; de
franske reformerte, der kom til at præge byen ved Lillebælt. Af Axel Holm (avisklip).
- Jyske Tidende, Søndag 21. september 1969 : Kongen ønskede
at sikre Fredericia gode rygte. Samme dato : Flygtede fra
kætterbålet og fandt et fristed i Fredericia. Om hvad
huguenotterne lærte os…mv. i forbindelse med 250 års
jubilæum. Af Ole Bech (avisklip).
- Fredericia Dagblad, Fredag 26. september 1969 : De reformerte kom til Fredericia fordi
vor handelsbalance var skæv. En omfattende artikel der bla. handler om de reformertes
krav til byen. Fylder mere end én avisside. Af Alfred Devantier.
- Fredericia Dagblad, Lørdag 12. oktober 1985 : Flygtninge for 300 år siden : Franske
flygtninge bag dansk hedeopbygning. Af H.C. Clausen. Siden er på én hel avisside med
illustrationer.
- Politiken 20. oktober 1985 : Da protestanterne var bådflygtninge. Af Erling
Bjøl.
Artiklen kan fremskaffes.
- Politiken 28. november 1993 : Kronik : Da flygtninge var velkomne. Af Arne J. Hermann.
Haves via onlineadgang til Politikens database.
|
